Smoothie

Smoothie med banan og hindbær

smoothiehindbærbanansmoothie_bananhindbær5 Der medfølger ikke den længste historie til dette indlæg. Som jeg tidligere har nævnt, er jeg begyndt at lave en del smoothies herhjemme. På opfordring af en læser (Vanessa fra Vinternat) har jeg i dag lavet denne lækre smoothie med banan, hindbær, youghurt og mælk. Se engang hvor skøn farven blev på denne, og smagen var lige så sød og forfriskende som den ser ud.

SKRIV ENDELIG HVIS DU KENDER EN GOD SMOOTHIE

Vild med smoothies

smoothiesVi har for nyligt fået en ny blender herhjemme, og vi bestemte os for at begynde at lave nogle smoothies. Jeg har altid været en storforbruger af at købe smoothies når jeg er henne i storcentret Bryggen her i Vejle, og på denne måde får jeg stillet mine lyster. Vi har eksperimenteret med en masse forskellige ingredienser som bær, juice, is, mælk og frugt. Her er nogle smoothies vi har lavet:

  1. Ananas, kiwi, blåbær, appelsinjuice og vanilleis
  2. Hindbær, kiwi, mango, appelsinjuice og vanilleis
  3. Banan, jordbær, æblejuice og vanilleis
  4. Ananas, jordbær, kiwi, appelsinjuice og vanilleis
  5. Blåbær, jordbær, mælk og vanilleis
  6. Brombær, hindbær, appelsinjuice og vanilleis

Det er uden tvivl ikke nogen af de sundeste smoothies i verden eftersom at vi tilsætter vanilleis i dem alle. Men de smager nu himmelsk og man får en god portion af frugt og det er en dejlig forfriskning. Faktisk er det blevet lidt en vane at vi får os en smoothie hver dag når min kæreste Kris kommer hjem fra job, da det er et lækkert lille mellemmåltid.

Min personlige favorit er ikke engang på listen, men det er jordbær og mango. Jeg vil gerne høre fra jer læsere hvad der er den bedste smoothie eller hvis i har nogle gode opskrifter der skal prøves. HVAD ER DIN FAVORIT?

10 ting jeg kan lide

kanli1. Bøger: Jeg har tidligere udtrykt min fascination for bøger, særligt grafiske. Men faktisk er det også bøger om fotografi, arkitektur, interior og mad. Jeg kunne sagtens få en dag til at gå med bare at kigge i dem. Underligt?

2. Min dyne: Det er så svært at give slip – Særligt på en vinterdag hvor det er frysende koldt udenfor. Og der er ikke noget bedre at putte under dynen med en kop te og en film.

3. Smoothies: En fantastisk opfindelse. Denne drik smager skønt, hvis de vel og mærket bliver lavet ordentligt.

4. Nyt undertøj: Ja, jeg har en ting for nyt undertøj.

5. At bygge snemænd: Eller bare sne generelt. Der er så mange hyggelige aktiviteter som man kan lave i sneen og jeg elsker december måned. At bygge snemænd er en af dem, og jeg gør det stadig den dag i dag, og julen ville ikke være en jul uden at have bygget en snemand.

6. Storbyferier: Hvis jeg skulle vælge mellem badeferie og storbyferie er det klart storbyferier. Eller i hvert fald nogle aktive ferier hvor jeg skal ud og se en hel masse. Jeg slapper bedre af når jeg får suget en masse ny viden og billeder til mig, frem for at ligge ved en pool.

7. Min kæreste: Selvfølgelig er min kæreste på denne liste. Min øvrige familie og nære venner burde naturligvis også ha været her, men så havde det været en kedelig liste.

8. Slots øl: Hvis jeg selv kan vælge helt frit for hvilken øl jeg ville drikke ville det være en slots. Når man bor en time fra grænsen har man naturligvis handlet en hel del slots øl gennem tiden. Det er klart min favoritøl men også min favoritdrikke til fester.

9. Romantiske film: Jeg kan godt lige at se romantiske film. Dog kun når jeg er sammen med veninder eller alene. Det er som om at mine filmvalg er udelukkende actionprægede når jeg er sammen med min kæreste eller far, og jeg er generelt ikke så svær at overtale når det kommer til at vælge film i tv.

10. Dumle karameller: Min svaghed nummer 1 er dumle karameller. Den lækre kombination og chokolade og karamel. Jeg kan slet ikke styre at sidde med en pose uden at grovæde dem. Hvilket også er grunden til at jeg ikke tør at købe dem. Og vi kender vel alle følelsen af fortrydelse og mavepine så snart vi har syndet. Jeg er netop nu på afvænning :-)

Blogchallenge Dag 24 – 10 ting jeg kan lide. Se alle indlæg

bloglovin

Byens bedste Smoothie

cafekop2Den bedste smoothie i Vejle by er helt klart fra Cafe Kop som ligger inde i Bryggen. Her kan man frit vælge to forskellige slags bær samt 1 slags is som du kombinerer til din egen smoothie. Jeg bliver helt tørstig ved blot at skrive om det. Min yndlings smoothie derfra plejer at være vanille is med mango og jordbær, og den fik jeg også i dag.

bloglovin