Remember Me

4 romantiske film vi alle burde se

Hej bloggen. Jeg håber at jeg har en masse følgere der elsker romantik og pigefilm. Det gør jeg i hvert fald selv. Jeg er en sucker for dem. Men jeg må desværre tilstå at jeg sjældent får dem set, hvilket primært skyldes at jeg på 9. år har en kæreste der konsekvent kun vil se actionfilm. En gang imellem sniger der sig dog en god film ind, men det er dog primært når jeg er selv eller sammen med veninder. Her er mine alltime favoritter.

Dear John
Et romantisk drama fra 2010 som fik mine tårer til at trille mere end bare én gang. Og ja, jeg er en rigtig tudemarie. Filmen handler om soldaten John (Channing Tatum) og Savannah (Amanda Seyfried), en ung studerende, der hovedkuls forelsker sig. Da John sendes i krig bliver deres eneste mulige kommunikation via breve, men da John får besked på at hans ophold skal forlænges får det drastiske konsekvenser for parret. Man følger dem fra deres første møde og syv år frem i tiden.
dear

Remember Me
Denne romantiske film fra 2010 handler om to unge mennesker Tyler (Robert Pattingson) og Ally (Emilie de Ravin) der forelsker sig. De kommer begge fra en dramatisk baggrund, idet Tylers forældre blev skilt i forbindelse med hans brors selvmord, og Ally var vidne til mordet af sin mor. Parret er som skabt til hinanden og deres forelskelse vil ingen ende tage – indtil at Tylers hemmelighed omkring deres møde bliver afsløret. En fantastisk film som alle romantikelskere bør se – og så skader det selvfølgelig ikke med lidt eyecandy i form af Robert Pattingson. Desværre har filmen en lidt kedelig og brat slutning, men det ændrer dog ikke på den gode historie.rememberme

P.S. I Love You
Denne film fra 2007 er noget af det sødeste jeg længe har været ude for, og jeg blev simpelthen så rørt da jeg så den. Filmen handler om enken Holly (Hilary Swank) der er knust efter manden Gerrys død (Gerard Butler). På hendes 30 års fødselsdag begynder der at komme breve til hende sendt fra Gerry, hvor han beder hende om at komme ud af lejligheden og opleve ting igen. Han hjælper hende på den måde til at få mod på livet igen, og snart kaster hun sig ud i at leve livet igen.psilove

The Notebook
Denne film er fra 2004 og har en stor lighed til historien om Romeo og Julie. Filmen omhandler Allie (Rachel McAdams) og Noah (Ryan Gosling) der forelsker sig på trods af den store forskel i deres sociale klasser. På trods af deres forældre der vil forhindre dem i at finde sammen drømmer de om en fremtid sammen. Allies mor sender hende væk og de får ikke muligheden for at sige ordentligt farvel. Noah skriver til hende hver dag, men hun modtager aldrig brevene. Historien har en smuk og hjerteskærende slutning, hvis man altså er til den slags. Det er jeg i hvert fald.thenotebook

Jeg så ‘Dear John’ for første gang her den anden dag, og jeg sad og hulkede for mig selv foran skærmen. Det beviser bare at jeg slet ikke kan få nok. Jeg er derfor meget interesseret i at høre hvilke romantiske tøsefilm i læsere kan anbefale. Så kunne det jo ske at der ryger endnu en liste op med anbefalinger en gang. HVILKE ER JERES FAVORITTER?