Jul

Pink jul

jul_adventslys pinkjul_stjernerpinkkalenderlysJeg har i år bestemt mig for at jeg ville have en temafarve til julens juledekorationer og pynt, og jeg har valgt farven pink. Jeg har derfor været ude og investere i diverse julepynt og diy materialer, for jeg ønsker at det skal være en gennemført pink jul i år. I adventsstagen er der derfor anvendt pink lys, jeg har lavet pink hama snefnug, pink tal på kalenderlyset og pink over det hele. Jeg plejer ikke at have en farve, men da årets kalenderlys har en så utraditionel farve har jeg valgt at gå all in.

Jeg er ret stolt over årets kalenderlys, som er endt i en gammel urtepotte jeg havde stående. Her er kommet ler i bunden og toppen er dækket af et lag pink perler. Her sidder også det hvide kalenderlys med pink tal der tæller ned til jul. Egentlig blev denne dekoration skabt rimeligt spontant og med hovedet under armen så at sige. Jeg havde skaffet lyset, men manglede en stage der passede. De gode var på daværende tidspunkt udsolgt, og så var der kun én ting at gøre – at være godt kreativ. Jeg fandt derfor nogle pink hama perler til at spice dekorationen lidt op, og jeg synes at den er blevet utroligt fin! Hvad synes i? Og hvordan har i det med pink jul?

Billedspam _01

billedspam1Dette bliver garanteret det første af mange kommende indlæg jeg kommer til at lave med billedspam. Jeg viser jer her nogle billeder fra min hverdag, hvor i bedre kan få et indblik i hvad jeg går og laver. Herover ses billeder fra den forgangne måned med flytning, julepynterier og samvær med venner og familie.Jeg vil nedenfor gennemgå de forskellige billeder.

  1. Frederik mine forældres kat. Jeg har det sidste halve år boet hos mine forældre, hvor deres kat Frederik hurtigt fik en plads i fodenden på min seng. Nu her efter jeg er flyttet ud igen siger mine forældre at det tager hårdt på ham at jeg ikke længere er hjemme.
  2. Popcorn og sodavand hører sig til i biografen. Min kæreste og jeg var inde og se Hunger Games Catching Fire
  3. En veninde og jeg tog ud for at se fodbold på Vejle Stadion. Vi endte med at sidde nede bag målet sammen med alle de inkarnerede VB fans.
  4. De første flyttekasser i den nye lejlighed. Nu gælder det bare at få dem tømt.
  5. Årets første julekøb var denne elg fra Bahne, som passede rigtig godt sammen med den lille nøgne elg jeg havde i forvejen.
  6. På en restaurant i Vejle til min kærestes mormors fødselsdag. Sikke noget lækker mad.
  7. Mødtes med min søster til en smoothie fra Cafe Kop.
  8. Julelysene blev tændt på Vejle gågade i forbindelse med By Night
  9. Den første december og første låge i julekalenderen skal åbnes.
  10. Min kæreste købte denne smarte sag på genbrug for hele 10 kroner, og nu tæller vi sammen ned til hvornår julemanden kommer.
  11. Jeg var ude og besøge min kat Emma som stadig bor hos vores svigerforældre. Her ligger hun fredfyldt med lillebror Sofus i baggrunden (mine svigerforældres kat).
  12. Den femte december og endelig er adventskransen kommet på plads.
  13. Og der laves Hama snefnug på gammeldags manér.
  14. Mine forældre kom forbi med et juletræ til lejligheden og det blev pyntet fint op.
  15. Endelig kom der lys i kalenderlyset. Jeg er frygtligt langt bagud, men jeg håber og tror på at jeg når det inden jul.