Fotografering

Bare rolig, det er ikke mit bryllup

bryllup

I dag viser jeg bryllupsbilleder på bloggen, og det kan måske hurtigt give et heeelt forkert indtryk. Men nej, det er altså ikke mig. Til gengæld har jeg i dag ageret bryllupsfotograf for et vennepar, der i dag sagde ja til hinanden. Stort tillykke med dagen til det lykkelige par!

Jeg vil starte med at understrege at jeg ikke er en bryllupsfotograf – jeg er uddannet grafisk designer. Men jeg har nu taget billeder ved flere bryllupper og det hjælper med at udvikle mine foto skills. Så det er altså hvad jeg har fået min dag til at gå med, og hvad jeg har stresset over hele ugen op til, for jeg synes at det er nervepirrende og spændende på samme tid at skulle tage billeder ved bryllupper. For tænk man gør noget forkert eller misser et vigtigt billede.

Jeg er simpelthen så glad for at det gik godt, og at jeg med sikkerhed kan sige at jeg fik nogle gode skud i kassen. Fotograferingen i dag foregik på en golfbane i skønne omgivelser. Parret mødte hinanden på en golfbane, som er en sport de begge dyrker meget. Derfor var det naturligvis vigtigt at få det med på billederne, og det endte med at blive en virkelig sjov og flot photoshoot.

HVAD SYNES I OM AT TAGE BRYLLUPSBILLEDER MED ET TEMA?

Ret nørdet

fotografereHvad jeg ville ønske at jeg var god til. Ja dette er vel ret nørdet, men jeg ER jo også bare en nørd. Men jeg har 2 ting jeg rigtig godt kunne tænke mig at jeg var god til. Begge ting er noget jeg til dels kan i forvejen men slet ikke i det ønskede forhold.

At fotografere
Jeg elsker at tage billeder, og elsker perspektiv og komposition. Jeg elsker at fordybe mig i et motiv, og ja, jeg elsker bare at man kan komme ind i en hel anden verden når man finder kameraet frem. Fotografering har været en af mine store hobbyer de sidste mange år, og alt hvad jeg ved er selvlært. Jeg lærer derfor ofte noget nyt. Jeg gad så bare godt at jeg var pisse hamrende knald god til det. Men altsammen kommer jo med lidt træning og ved at kaste sig ud i det.

At kode
Her er der tale om hjemmesider. Jeg har lært mig selv at kode HTML og CSS, men har stadig ikke kastet mig ud i PHP og alle de andre muligheder der findes derude. Jeg gad vildt godt kunne dette, da det jo er en fed ting at kunne inden for min branche som grafisk designer. Det ville åbne så mange flere muligheder for mig, så dette er også på min to-do liste over ting jeg skal lære mig selv.

Blogchallenge Dag 6 – Hvad jeg ville ønske at jeg var god til. Se alle indlæg

bloglovin