Personligt

Mine favoritter

favorit

Jeg fik lyst til at lave et personligt indlæg på bloggen i dag – omhandlende mine favoritter. Og der er mange af slagsen. Jeg har taget med lige fra favorit musiker, film, sang til dyr, parfume og magasin. Læs med her, og lær mig bedre at kende.

  • Dyr: Nu er jeg jo næsten nød til at sige katte eftersom jeg selv har en af slagsen. Men hvis jeg måtte vælge et hvilket som helst dyr måtte det være en af disse tre: kænguru, panda og en tiger.
  • Parfume: Jeg har i rigtig mange år brugt Amor Amor fra Cacheral
  • Blomst: Jeg har som sådan ikke nogen særlige præferencer, men roser er da flotte.
  • Fag: Jeg har nok et ret bredt spektrum når det gælder yndlingsfag. I folkeskolen og på gymnasiet var det billedkunst. Da jeg gik på handelsskolen (HHX 18 uger) var det virksomhedsøkonomi. På mediegrafikeruddannelsen var det når vi blev undervist i layout. På Skolen for Visuel Kommunikation var det ALLE fag.
  • Tal: 3 eller 13
  • Ferie: Den bedste oplevelse jeg nogensinde har haft har været mit 7 måneders ophold i Australien, hvor jeg var med min kæreste fra oktober 2012 til maj 2013. Jeg ville ønske jeg kunne tage derned igen med det samme.
  • Land: Australien
  • By: Hele 5 stk: Barcelona, London, New York, Sydney og Aarhus
  • Butik: Jeg har et favoritmærke og det er Second Female og Just Female, så jeg går som regel i de butikker hvor mærkerne findes.
  • Spisested: Det skifter meget, men lige for tiden er mit yndlings spisested en Cafe i Vejle ved navn Cafe Wing. De har nogle helt fantastiske tapas.
  • Mad: Min mors farsbrød med persille
  • Drikkelse: Smoothie med mango og jordbær. Især dem fra Café Kop
  • Sport: Jeg er generelt ikke den store sportsfan. Det eneste tidspunkt jeg rent faktisk ser sport er ved større begivenheder som EM, VM og OL. Men i og med min kæreste ser rigtig meget sport bliver man lidt tvunget til at se det hele. Om det så er tennis, cykling, curling, snooker, håndbold osv.
  • Sang: Denne har jeg tidligere svaret på, men det er stadig Breaking Dawn soundtracket “A Thousand Years” af Christina Perri. Eller enhver Nirvana sang.
  • Band / Sanger: Jeg har en ret bred smag når det kommer til musik, og hører generelt meget radio og derfor meget blandet. Jeg har dog to favoritter, og de er meget i hver sin grøft, men jeg er kæmpe fan af både Nirvana og Anne Linnet. Hvordan det kan lade sig at gøre er også mig en gåde, men sådan ligger landet.
  • Brætspil: Partners. Hvis du ikke kender det er det en slags ludo med kort i stedet for terninger
  • Film: Uhh jeg har mange. Jeg er nemlig en rigtig filmnørd. Lige for tiden er det ‘P.S. I Love You’ der både er en sød historie men som også er godt filmet og har et godt manus.
  • Disneyfilm: Den er faktisk ret svær at svare på, for jeg elsker stort set alle de gamle klassikere som Skønheden og Udyret, Løvernes Konge
  • TV show: Igen er jeg en kæmpe TV nørd, og det er godt nok svært at begrænse sig. Jeg kommer helt sikkert til at lave flere indlæg om gode serier. Men hvis jeg skal gøre det helt kort vil jeg sige Sex and the City, Pretty Little Liars, Gossip Girl og Vampire Diaries.
  • Skuespiller: Ian Somerhalder
  • Bog: Jeg har ikke en favorit bog, for jeg må være ærlig og sige at jeg ikke læser ret mange bøger, og når det så sker plejer det at være faglig læsning. Lige nu har jeg blandt andet gang i ‘Digital Fotografering 4’ af Scott Kelby. Jeg har dog brudt min egen undtagelse idet jeg for tiden er i gang med at læse Twilligt bøgerne som jeg fik i julegave.
  • Magasin: Jeg abonnerer ikke på magasiner fordi der ikke er plads i mit budget. Jeg læser dem dog altid ved frisøren eller hvis jeg er en tur på biblioteket. Jeg er ret vild med Woman.
  • Farve: Jeg har ikke én favorit farve, men jeg er ret glad for pasteller og metal. Jeg har dog en hade farve og det er brun.

Get to know me TAG

personHer nedenfor er der 20 spørgsmål samlet i en ‘Get to know me’ TAG som jeg har fundet på en blog og tænkte at jeg ville give jer mine svar herpå. Jeg synes selv at det er mægtig hyggeligt at læse disse indlæg på andre blogs, så jeg håber det falder i god jord.

Er du en morgen person? Absolut ikke. Samler du på noget? Det skulle da lige være tøj, smykker og solbriller. Blandt andet ejer jeg over 30 jakker. Hvad var dit yndlings tv-show da du var mindre? Jeg var ret vild med Anna og Lotte da jeg var helt lille. Senere blev det Beverly Hills og faktisk fulgte jeg meget med i Horton Sagaen i en overgang, men desværre kører det jo ikke længere. Hvad tænker du på inden du skal sove? Jeg plejer som regel at planlægge nogle ting for dagen efter. Det kunne være hvilket tøj jeg skal have på eller hvilke ting jeg skal nå. Hvad er din yndlingsfarve? Jeg er generelt meget glad for pastelfarver. Har du været afhængig af et computerspil? Ja da. Jeg brugte meget tid på at spille et spil hvor man skulle bygge en by. Kan ikke helt huske navnet på spillet. Jeg tror det var SimBy. Har du nogle dårlige vaner? Jeg ved ikke om det er en dårlig vane, men min kæreste mener at jeg har verdens dårligste korttidshukommelse. Så jeg er lidt en Spørgejørgen Har du nogle søskende? Jeg har en søster der er 3 år ældre end mig. Har du nogle tatoveringer eller piercinger? Jeg har en piercing i navlen og den har jeg haft siden jeg var 15. Jeg har verdens grimmeste navle, så jeg tør ikke at tage den af. Hvilken kendt siger folk du ligner? Engang var der mange der sagde at jeg lignede Mischa Barton. Din yndlings blomst? En rose. Hvad er dit drømmejob? Ja nu er jeg jo uddannet grafisk designer. Det er fedt at ens hobby også er ens job. Hvad er der under din seng? Ingenting endnu. Men jeg skal have købt en opbevaringsskuffe til det tøj der ikke passer til sæsonen. Er du en ren eller rodet person? Det er meget enten eller. Jeg er organiserings-freak. Og hvis tingene ikke kommer på deres rette pladser bliver der hurtigt meget rodet. Hvis du skulle bo et andet sted, hvor skulle det så være? Det skulle klart være Australien. Jeg har boet der i 7 måneder med min kæreste og jeg er helt forelsket i landet. Har du nogle skjulte talenter? Jeg kan desværre ikke komme på nogen. Hvad er din yndlings film? Der er så mange gode film. Men lige nu må det være P.S I Love You. Jeg er helt vild med historien og jeg er helt grædefærdig når jeg ser den. Noget folk sikkert ikke ved om dig? Jeg er meget kræsen Kender du historien bag dit navn? Min mor arbejdede i en børnehave mens hun var gravid hvor en lille rødhåret flabet dreng insisterede på at jeg skulle hedde Rebecca ligesom hans søster. Jeg ved ikke hvorfor det så endte med kombinationen med Rebecca og Line. Hvad stod der i den sidste besked du fik? “Det bliver godt når du skal i skole igen” skrevet af min kæreste i går fordi jeg brokkede mig over at vores kat er for klæbrig (hun vil putte, nusse og ha opmærksomhed 24/7)

13 personlige spørgsmål TAG

personligespørgsmåltag

Jeg har valgt at følge denne TAG som jo er en liste med spørgsmål, som jeg vil svare på. I har garanteret set den før, for der er flere bloggere der har svaret på den – både på dansk og engelsk, så jeg ved ikke hvem der oprindeligt har lavet den og hvem der skal have æren for den. Det kunne være rigtig hyggeligt hvis i også ville svare på disse spørgsmål. Det kan i gøre i kommentaren.

1. Hvad bestiller du på baresso?
Jeg må være ærlig at sige at jeg efter en slem maveforgiftning (efter at have drukket en kop kaffe i Australien) ikke er kommet ‘op på hesten igen’, og jeg kan ikke længere døje lugten af kaffe. Hvilket jo er problematisk på en kaffebar og for en tidligere “kaffe-entusiast”. Dagen i dag ville jeg nok vælge en varm kop kakao at varme mig på.

2. Hvilken ting i dit skab kan du ikke leve uden?
Det må blive undertrøjer fra SamsøeSamsøe. Jeg har ALTID undertrøjer på under alt andet tøj fordi jer er ret kuldskær, og så er det jo praktisk at jeg har dem i alle farver.

3. Hvilken ting, forventer de fleste mennesker ikke om dig?
At jeg har en mærkelig hobby med at tage notater til grafiske bøger jeg læser. Det er virkelig nørdet, men jeg kan simpelthen ikke lade være.

4. Nævn en ting du vil inden du dør.
Jeg vil gerne ud og se verden. Lige nu har jeg rejst en del i Europa og jeg har været 7 måneder i Australien, men jeg kan slet ikke få nok.

5. Hvad for en slags mad kan du ikke leve uden?
Mange bliver nok lidt overraskede over dette, men jeg har et ekstremt behov for kød.

6. Hvilken citat lever du efter?
Det lyder nok lidt corny, men “Carpe Diem – grib dagen”

7. Har du nogen du kan lide?
Ja, jeg har en dejlig kæreste som jeg har været sammen med i 9 år.

8. Nummer et sang lige pt?
Igen en smule corny og plader romantisk, men jeg har været forelsket i Breaking Dawn soundtracket “A Thousand Years” lige siden jeg hørte det første gang.

9. Din baggrund og hvilke sprog kan du?
Jeg er pæredansk selvom at mange tidligere har troet andet på grund af mit mørke (nærmest sorte) hår. Jeg kan tale dansk og engelsk flydende, og har haft både tysk og spansk i skolen.

10. Hvilken stil har du ?
Jeg ved ikke om det er en stil, men jeg bruger oftest tætsiddende bukser / leggings med en løstsiddende trøje og gerne en cardigan eller sweater.

11. Hvordan ser du dig selv om 10 år?
Om 10 år skulle jeg gerne være gift med børn og hus. Det kunne ikke være tosset at have et godt job og måske endda som selvstændig.

12. Er du religiøs?
Jeg er konfimeret og går i kirke den 24. december fordi det er en juletradition, men nej jeg er som sådan ikke religiøs.

13. Hvad er dit kæreste eje ?
Uden at lyde for materialistisk vil jeg nok sige mit elektronik. Sidste år fik jeg stjålet min macbook pro, mit spejlrefleks kamera og min helt nye iphone, og jeg var sønderknust. Ikke fordi det kostede kassen at erstatte det, men fordi at det havde en stor personlig værdi i forhold til indholdet derpå.

14. En person du bliver inspireret af?
Jeg vil nævne to personer – mine forældre. De har været nogle fantastiske forbilleder.

HVORDAN VILLE DU BESVARE DISSE SPØRGSMÅL?

Den bedste tid på året

migSelvom at der nu også er noget smukt ved at træerne begynder at blomstre, at man kan tage på stranden dagligt eller at man kan se at farverne på træerne ændrer sig til de gyldne, synes jeg jo helt klart at vinteren er den bedste og smukkeste årstid af dem alle.

Jeg elsker den stemning der medfølger, og jeg er klart en stor tilhænger af både de indendørs og de udendørs aktiviteter. Når først sneen daler ned er det super hyggeligt at sidde hjemme under et vamset tæppe med noget varmt at drikke sammen med en man holder af. Herudover giver julen anledning til at man skal have mere hjemmehygge i form af julebag og kreativ juleleg.

Der er også de udendørs aktiviteter i sneen. Snemænd, kælketur, at stå på skøjter, sneboldkampe og jeg kunne blive ved. I særdeleshed mener jeg at vinteren har det hele, og selvom at sommer er lækkert og varmt er det nu alligevel vinteren jeg altid ser frem til.

Blogchallenge Dag 30 – Den bedste tid på året. Se alle indlæg

bloglovin

Når jeg er alene

Jeg er ikke god til det der med at være helt alene, hvilket nok også er grunden til at jeg har anskaffet mig en kat. Jeg kan godt lide at der er nogen der pusler omkring mig. Men når jeg er alene hjemme kan jeg virkelig godt lide at høre musik. Den står nærmest på repeat i mit itunes bibliotek. Imens kan jeg godt gå og sysle med et eller andet som f.eks oprydning eller madlavning. Der er ikke noget hyggeligere end at stå i køkkenet og eksperimentere med noget godt musik.

Blogchallenge Dag 29 – Hvad jeg laver når jeg er alene hjemme. Se alle indlæg

bloglovin

10 ting jeg ikke kan lide

1. Peberfrugt: Jeg har aldrig nogenside kunnet lide peberfrugt, og jeg synes egentlig at det er en skam, da man spiser det bare til så meget. Det er klart smagen der gør det for mig.

2. Gyserfilm: Det er simpelthen bare et no go for mig. Jeg bliver skide bange. Jeg holdt en gang en halloween marathon med en god kamerat. Da han tog hjem kl 5 om natten var vi straks nød til at have hinanden i røret, fordi at vi begge var bange for at være alene. Jeg duer bare ikke til den slags film, og billederne klister sig til min nethinde for evigt.

3. Falske personer: Sig din ærlige mening.

4. Regninger: Lige som man troede at alt var godt, så kigger man i postkassen og der ligger en rudekuvert fra licens. Come on.

5. Film med Adam Sandler: Intet ondt om Adam Sandler, for han er en dygtig skuespiller. Jeg hader bare at slutningen på samtlige af de film han medvirker i skal have en  så sukkersød slutning med en eller anden morale som bliver udpenslet. Jeg kan bedre lide at moralen er gemt og at man selv skal fange den i stedet for at den skal slynges i hovedet på en.

6. Januar måned: Selvom at jeg elsker vinter, så formår man altid at blive godt træt af den allerede i starten af det nye år. Når julestemningen er overstået synes jeg altid at magien forsvinder, og så er det pludselig bare koldt. Jeg synes altid at januar måned er svær.

7. At sove for længe: Behøver jeg at sige mere? Det er klart den værste måde at starte dagen på.

8. At støvsuge: Der er vel ingen der kan lide at støvsuge, men min begrundelse er nok lidt anderledes. Jeg har gennemgået 3 operationer i min højre fod gennem de seneste 7 år. Hver gang der er en pludselig bevægelse der rammer den gør det vildt ondt. Og jeg er virkelig dårlig til at ramme den med slangen. Av.

9. At stå i den forkerte kø: Jeg er ikke verdens mest tålmodige menneske når det kommer til køkultur. Jeg forsøger altid at fange den korteste kø. Men så er det jo typisk at man havner i køen hvor alle priserne går forkert ind.

10. Grimme menukort: Jeg gransker altid menukort nøje for at tjekke det grafiske design, og jeg hader at få serveret nogle der er grimme. Jeg får oftest lyst til at forlade stedet igen, da jeg mener at det afspejler hele spisestedet. Det er dog endnu ikke sket at jeg har forladt stedet – endnu.

Blogchallenge Dag 25 – 10 ting jeg kan lide. Se alle indlæg

bloglovin

10 ting jeg kan lide

kanli1. Bøger: Jeg har tidligere udtrykt min fascination for bøger, særligt grafiske. Men faktisk er det også bøger om fotografi, arkitektur, interior og mad. Jeg kunne sagtens få en dag til at gå med bare at kigge i dem. Underligt?

2. Min dyne: Det er så svært at give slip – Særligt på en vinterdag hvor det er frysende koldt udenfor. Og der er ikke noget bedre at putte under dynen med en kop te og en film.

3. Smoothies: En fantastisk opfindelse. Denne drik smager skønt, hvis de vel og mærket bliver lavet ordentligt.

4. Nyt undertøj: Ja, jeg har en ting for nyt undertøj.

5. At bygge snemænd: Eller bare sne generelt. Der er så mange hyggelige aktiviteter som man kan lave i sneen og jeg elsker december måned. At bygge snemænd er en af dem, og jeg gør det stadig den dag i dag, og julen ville ikke være en jul uden at have bygget en snemand.

6. Storbyferier: Hvis jeg skulle vælge mellem badeferie og storbyferie er det klart storbyferier. Eller i hvert fald nogle aktive ferier hvor jeg skal ud og se en hel masse. Jeg slapper bedre af når jeg får suget en masse ny viden og billeder til mig, frem for at ligge ved en pool.

7. Min kæreste: Selvfølgelig er min kæreste på denne liste. Min øvrige familie og nære venner burde naturligvis også ha været her, men så havde det været en kedelig liste.

8. Slots øl: Hvis jeg selv kan vælge helt frit for hvilken øl jeg ville drikke ville det være en slots. Når man bor en time fra grænsen har man naturligvis handlet en hel del slots øl gennem tiden. Det er klart min favoritøl men også min favoritdrikke til fester.

9. Romantiske film: Jeg kan godt lige at se romantiske film. Dog kun når jeg er sammen med veninder eller alene. Det er som om at mine filmvalg er udelukkende actionprægede når jeg er sammen med min kæreste eller far, og jeg er generelt ikke så svær at overtale når det kommer til at vælge film i tv.

10. Dumle karameller: Min svaghed nummer 1 er dumle karameller. Den lækre kombination og chokolade og karamel. Jeg kan slet ikke styre at sidde med en pose uden at grovæde dem. Hvilket også er grunden til at jeg ikke tør at købe dem. Og vi kender vel alle følelsen af fortrydelse og mavepine så snart vi har syndet. Jeg er netop nu på afvænning :-)

Blogchallenge Dag 24 – 10 ting jeg kan lide. Se alle indlæg

bloglovin

Om jeg bliver nemt sur?

Til dagligt er jeg ikke typen der bliver let sur, og jeg har aldrig raset på en fremmed eller på nogen af mine veninder. Jeg er sikker på at mine nære venner tror at jeg er helt nede på jorden med hensyn til temperament.  Spørger du min kæreste, min mor, min far og min søster er svaret dog helt sikkert noget andet. Jeg kan nemt blive sur hvis jeg føler mig uretfærdigt behandlet, og dybt inde er jeg faktisk en lille hidsigprop. Til gengæld bliver jeg også altid hurtigt god igen.

Blogchallenge Dag 23 – Bliver jeg nemt sur? Se alle indlæg

bloglovin

Samlermani

Jeg er ikke hende damen på tv3 med ekstem hoarder mani, men jeg har altid været den helt store samler af ALT. Lige siden jeg var helt lille har jeg haft en enorm trang til at fuldføre samlinger og jeg har mange på cv’et. Da jeg var helt lille var det plastik heste jeg legede med, derefter var der diddl, spicegirls kort og jumbobøger for at nævne nogle få.

Klædeskabet
Den dag i dag er mine samlinger endt i klædeskabet og består primært af min samling af solbriller, jakker, tasker, tørklæder og uendeligt mange smykker. Jeg tænker at det er meget almindeligt for os kvinder at have vores små samlinger i klædeskabet

Grafiske bøger
Noget der måske er knap så normalt at samle på er mine grafiske bøger. Jeg er en rigtig fagnørd når det kommer til stykket og desuden er jeg vild med bøger så snart de er lavet flot, og har e n masse inspirerende indhold. Jeg bruger bøger meget i det grafiske arbejde til at samle inspiration. I hvert fald kan jeg blive helt elektrisk hvis jeg finder en god stak nye bøger, og jeg føler mig generelt rigtig godt tilpas når jeg omgives af grafiske bøger – nok derfor, at jeg elsker biblioteker og boghandlere så meget.

bloglovin

Alle mine sære vaner

Jeg tror ofte at man helt glemmer hvilke vaner man har i dagligdagen, da det jo er fuldstændigt naturligt for os. Men i dagens challenge skulle jeg prøve at få skrevet nogle af disse ned for jer.

  • Jeg elsker at læse fagbøger om design – og at tage noter til dem.
  • Jeg har en daglig rutine med at tjekke en masse apps (facebook, instagram, behance, wordpress og mobilbank).
  • Jeg er afhængig af chokolade. Særligt dumle karameller – hvis du ligger chokolade foran mig er det typisk væk inden 5 minutter – don’t do it!
  • Jeg arbejder bedst sent aften / nat (grafisk design og kreativitet kommer sjældent når det er mest belejligt).
  • Jeg drikker som regel kun øl når jeg skal i byen. Og helst slots øl. Jeg er generelt ikke særligt vild med drinks og cocktails.
  • Jeg retter altid på lagnet inden jeg går i seng.
  • Jeg bruger store mængder tid på at studere designet på munukortet på restauranten før jeg begynder at kigge maden igennem.

Blogchallenge Dag 18 – Mine sære vaner. Se alle indlæg

bloglovin