New In

New in – efter et halvt år på dagpenge

newin_kjoler
Det kan måske virke så ekstremt når jeg nu fortæller jer at jeg lavede et nytårsforsæt der hed: at jeg ikke måtte købe nyt tøj før jeg fik solgt ud i det gamle eller fik et job. Det skal måske lige siges at kombinationen af dagpengesats, dyr husleje og betaling til en ny computer ikke har været skånsom for økonomien.

Jeg har altid været meget bevidst omkring økonomi og hader at bruge dem før jeg har dem. I dette tilfælde var der ikke plads i økonomien til tøj – men med mit bugnende tøjskab har det vist været en helt fin prøvelse.

Siden december har jeg næsten kunnet holde dette forsæt, og jeg er en enkelt gang faldet i fordi jeg trængte til nye undertrøjer (som jeg bruger dagligt). Herudover har jeg købt et par sko, hvilket jeg virkelig manglede. Alt i alt har det sneget sig op på 600 kroners shopping. Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde – men jeg er ret stolt over at jeg kan være så god til at holde målet.

Jeg er netop begyndt på arbejde og garderoben trængte derfor til en opdatering. Jeg gav mig selv lov til at købe lidt blandede ting her til Vejle By Night i fredags. Heriblandt var der tre kjoler samt en skjorte.

Oktober Haul – part to

ni_jakke ni_jakke2 ni_royal nikædeNår man tidligere i oktober har lavet en part et må man også hellere vise part to. Jeg viste jer tidligere i denne måned nogle af mine køb her i oktober. Sidst var det mest tøj jeg fik købt, og denne gang er der også ting til hjemmet samt en kæde.

Jakke med læderærmer (H&M 400,-)
Der findes et utal af disse jakker, og jeg har længe kigget efter en jakke der minder om denne fra second female, som jeg har været helt forelsket i. Desværre lå det ikke i budgettet og da jeg så fandt denne mere budgetvenlige jakke var jeg nød til at slå til, også selvom at vinteren er på vej og det måske mere er en overgangsjakke. Men den er super lækker og dejlig til vejret som det er lige nu.

Juleelg (Bahne 100,-)
Min kæreste og jeg var en tur i Bahne i Aarhus og faldt over denne elg. Vi blev enige om at det skulle være det første julepynt til den lejlighed vi forhåbentligt får til den 1. december. Vi blev også enige om at vi skulle give ham et navn (for det er jo trods alt et plysdyr) men indtil videre er vi kun kommet på Lunte eller Bjarne. De passer bare ikke så godt til et rensdyr. Kom gerne med forslag – så længe det ikke er Rudolf.

Royal Copenhagen (Sinnerup 599,-)
Endnu et køb i Aarhus var en Royal Copenhagen Tallerken. Jeg samler på de store blå muselmalede middagstallerkner på 27 cm, og dette var nummer 3 i samlingen. Jeg regner med at skulle nå op på 8 tallerkener i alt, og så overvejer jeg at købe de mindre tallerkener i hvidriflet uden mønster for at kunne mikse dem lidt. Alt dette kan være sort snak hvis ikke du er en Royal Copenhagen Fanatiker.

Navnekæde (Ranch Svendsen 690,-)
Endnu en ting på min ønskeseddel. Jeg har haft denne kæde før – magen til. Men det var endnu en af de ting jeg fik stjålet i Australien, og som betød meget for mig idet jeg havde fået den af mine forældre på min 20 års fødselsdag. I sin tid ønskede jeg mig kæden primært pga serien Sex and the City, hvor Carrie ligeledes har sådan en. For mig udstråler den hele det univers som serien bygger på, og som jeg har forelsket mig i. Desuden er det mit navn skrevet i guld – kan man forlange mere?

Hvad har du købt i denne måned? Og har du et godt navn til min juleelg?

Oktober haul – part 1

ni ni1 ni4ni5 ni6Jeg kan finde på mange gode undskyldninger for at give mig selv lov til at shoppe. F.eks. kom jeg for nyligt i tanke om at en stor del af mit efterårs / vintertøj stadig er opbevaret i mit depotrum, hvor jeg umuligt kan få adgang til det. Dette retfærdiggør naturligvis at jeg skal ud og købe en masse nye sager (på trods af at jeg har skabet fyldt med tøj). Jeg har derfor shoppet en del allerede i denne måned, og kan slet ikke følge med med at få det op på bloggen, så i kan se de seneste køb. Her vil jeg vise jer 4 nye ting i min garderobe som er købt i denne måned.

Sort kjole (VILA, 350 kr)
Kjolen har en stribe med læder både foran og bagpå. I siderne på kjolen er der en elastik, som medvirker til at kjolen slimmer helt ind til din krop. Det er super smuk og sexet kjole, som jeg tror jeg skal have i brug på vores min årsdag med kæresten nu her. Kjolen er passende til en hyggelig aften med veninderne men kan også dresses ned og bruges i hverdagen med f.eks. en cardigan.

Rød strik (H&M, 179 kr)
Jeg gik egentlig kun ind i H&M fordi jeg kedede mig og skulle vente på min far i 20 minutter. Jeg gik derfra med at have købt lidt for meget. Blandt andet denne strik af mærket L.O.G.G. Da jeg først så den tænkte jeg ikke videre over det og susede lige forbi den med en ide om at den var utroligt grim, men et eller andet fik mig til at gå tilbage til den. Og jeg blev enig med mig selv om at den ville passe rigtig godt til et par sorte jeans. Jeg var vældig nervøs for hvad kæresten ville sige til den, da den ikke direkte passer i min garderobe, og han skulle da også lige have et par minutter til at vænne sig til den. Hvad synes i?

Grå cardigan (Bestseller)
Man skal aldrig gå ned på cardigans. Jeg er nok det man kalder en sucker for cardigans, og jeg synes at de er noget af det mest behagelige i verden, og desuden kan de styles til enhver trøje man nu skulle have på. Desværre giver de ofte ikke meget figur til kroppen, så jeg har lovet min kæreste ikke at købe flere. Men nu har jeg smidt en del gamle ud med huller i, så nu må man vel godt købe en enkelt. Denne cardigan fra Bestseller er dejlig varm og vamset og har en dejlig længde. Desuden kan jeg godt lide den lille detalje med hullerne nær syningen som jeg har forsøgt at fange på kamera.

Pels pandebånd (Bahne, 300 kr)
Ahhh dejlig varmt nu når vi går vinteren i møde. Jeg har prøvet utallige pandebånd og hatte før jeg endelig fandt det helt rette, og jeg er blevet ret glad for dette jeg købte fra Bahne. Dog har det ikke været koldt nok til at få det i brug endnu. Pandebånden er en smule elastisk og smyger sig tæt ind til mit hovede, og jeg er sikker på at det nok skal holde mine ører varme.

New in fra Vero Moda

veromada veromadakjole veromoda3 veromoda4Seneste køb er en kjole fra Vero Moda. Den er super fin her til sommer og har en rigtig flot pasform. Eneste problem er at her faktisk for en gangs skyld er varmt i Danmark og derfor har jeg endnu ikke kunnet have den på, da kjolen er en anelse tyk i stoffet. Men jeg ser frem til at skulle have den på, for den er så fin.

Blogchallenge Dag 5 – Mit seneste køb. Se alle indlæg

bloglovin

By Night shopping

newinJeg fik købt en masse gode ting til By Night i Vejle i går. Jeg skal nok vise jer sagerne på også, men det blev alligevel til en del shopping. Mine køb har været: Sort top fra Moss Copenhagen, Grøn sweatshirt med grå ærmer fra Moss Copenhagen, Grå cowboy vest fra Global (købt i message), læder mavebæltetaske fra VILA købt hos Bestseller. Derudover købte jeg makeup hos Top Clinic, en pink blush, en foundation stick, en mirenesse mascara samt mandelolie til neglene. Jeg fik yderlige også købt to billetter til Grøn Koncert, hvilket jo er billigere at købe i dansk supermarked nu frem for ved indgangen. Jeg mener at det er 50 kroner man sparer.

bloglovin