Mad about Mad Men

madmen
Jeg er faldet pladask for serien Mad Men, som foregår på et reklamebureau i 1960’erne. Man følger de ansattes liv både på bureauet og i hjemmet. Særligt er der fokus på reklamemanden Don Draper der lever en kaotisk hverdag med løgne, utroskab samt et stort forbrug af alkohol og cigaretter. Jeg er vild med hans rolle i serien. Han fremstår som en magtfuld person alene pga måden han indtager et rum, og måden hvorpå han bliver bedåret af alle kvinder han kommer i nærheden af. Han er en succesfuld reklamemand og folk respekterer ham og hans ideer.

I første afsnit møder vi også Dons sekretær Peggy Olsen. I sin tid anså man ikke kvinder for at være ligeværdige med mænd på arbejdspladserne, men de finder snart ud af af hun har sans for reklamebranchen, og hun bliver forfremmet til Copywriter, hvilket er en stilling hvor man skal komme på reklameideer. Peggy arbejder direkte under Don, som konstant presser hende til at blive bedre til sit job. Der er et rigtig godt samspil mellem de to.

Udover sexisme skildrer serien også store emner som racisme og homofobi. Gennem årtiet får man desuden et indblik i hvilke begivenheder, bøger, film, musik, reklamer, kropsidealer, tøjmode og tidens syn på kvinder og sorte, der fandt sted i 60’erne. Jeg er ret vild med at man på denne måde får dannet sig en billedlig tidslinje, samtidigt med at der foregår en kompleks handling personerne imellem.

Hvis du ikke allerede har set Mad Men endnu vil jeg klart anbefale at komme i gang. Serien skulle efter sigende komme til at indeholde i alt 7 sæsoner. Den 7. og sidste sæson vil først blive vist til april og den vil være delt i to dele, så der vil derfor gå endnu længere inden vi får afslutningen på historien. Jeg selv har netop afsluttet 6. sæson og kan næsten ikke vente på at se hvad der byder sig. Som overskriften til dette indlæg også antyder – så er jeg Mad about Mad Men.

HVILKE SERIER KAN DU IKKE FÅ NOK AF? OG HAR I SET MAD MED?

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s