Ny lejlighed

20131125-121002.jpgHej bloggen. I har måske bemærket at jeg har været lidt tavs her på bloggen på det sidste, men det skyldes noget så fantastisk som, at vi i lørdags fik nøglen til vores nye lejlighed. I forbindelse med en flytning er der altid en hulens masse ting der skal gøres rent, købes og sættes på plads, og det har bestemt taget meget af min tid indtil nu.

Jeg har fået flyttet en masse flyttekasser ned i lejligheden i løbet af de sidste par dage, mens de store møbler først kommer i morgen tirsdag. Jeg kan næsten ikke vente med at få det hele pakket ud og være på plads igen. Imens jeg venter på møblerne har jeg naturligvis gået på opdagelse i gemmerne. Jeg har ikke set indholdet af flere af kasserne i mere end 20 måneder hvilket gør at jeg flere gange har været glædeligt overrasket over mine fund. Heriblandt kan nævnes flere flyttekasser med tøj jeg havde glemt alt om.

Når man flytter kan det desuden heller ikke undgås at der er en masse ting der skal smides ud og foræres væk. Heldigvis ligger Frelsens Hær lige på den anden side af vejen fra hvor vi bor, så det er let at være gavmild med tøjet. Desuden vil jeg gøre et forsøg på at få nogle af mine mest spændende ting op på en shop så i læsere også kan få glæde af det. Jeg tænker at jeg vil anvende tictail som er vældig populært blandt bloggere. Jeg håber at denne shop vil komme op inden længe.

2 comments

  1. Tillykke med lejligheden! Dog vil jeg advare mod at donere til Frelsens Hær – de donerer rigtig mange penge til stærkt katolske organisationer, der prøver at “bekæmpe” homoseksualitet, og langt størstedelen af deres herberger lader ikke trans- og homoseksuelle hjemløse overnatte der. Der er mange gode alternativer (Røde Kors, Kirkens Korshær, etc.), og selvom det er irriterende at skulle rejse lidt længere vil jeg absolut anbefale det, da Frelsens Hær er en rigtig skidt organisation :).

    1. Der kan man bare se :) Det havde jeg slet ikke sat mig ind i, men det er naturligvis værd at tage med i overvejelserne – også selvom at der er lidt længere til den næste genbrug. Og tusind tak

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s