En hyggelig hjemme spadag

Jeg fik for nyligt tilsendt en pakke fra greatskin.dk, som jeg længe har glædet mig til at få testet her på bloggen. Jeg var så heldig at få tilsendt lidt forskellige produkter såsom en blackmask, skintonic og en øjenmaske. Man kan købe alle disse produkter i en samlet pakke på deres hjemmeside. Jeg valgte at holde en lille spadag herhjemme med ren selvforkælelse, som du kan læse mere om her.

Shills Black Mask
Jeg har set et utal af oplæg omkring denne Black Mask, som er uhyre populær blandt især bloggere. Masken bliver ofte rost til skyerne, og jeg ville derfor lige tjekke om der nu var noget om sagen. Denne maske skal modvirke uren hud og fjerne hudorme og bumser. Jeg døjer heldigvis ikke meget med bumser længere, men jeg havde da nogle rødlige pletter inden jeg gik i gang. Jeg startede ud med at rense huden godt af inden at jeg påførte Black Mask. Jeg lagde den et godt stykke rundt om øjnene, da huden er sart her. Jeg påførte også masken ned ad halsen af ren vane, men kom bagefter i tanke om at jeg nok ikke har så mange hudorme der.

Efter 5 minutter begyndte jeg at kunne mærke hvordan masken trak sig sammen og begyndte at spænde en smule. Da der var gået 20 minutter skulle masken af igen. Det er nu meningen at man skal trække den tørrede maske af med hænderne. Jeg synes at det gjorde en smule ondt i huden på de sarte områder, og særligt på overlæben hvor den også lige trak flere af mine små dun ud – denne maske fungerer altså også som en voks :-) Smerten var dog til at tåle, og masken kom af. Det gode ved masken er, at urenheder, hudorme og bakterier binder sig til den og bliver trukket af sammen med masken. Da jeg havde trukket masken af sad der stadig små rester rundt i kanterne. Jeg vaskede derfor ansigtet med en klud for at få det sidste væk.

blackmask_test

Shills Skin Tonic
Jeg læste mig frem til at det var godt at bruge denne tonic efter brug af masken. Efter at have fjernet masken var min hud begyndt at stikke lidt, men da jeg påførte denne skintonic virkede det beroligende på min hud. Jeg påførte den med hjælp af en vatrondel. Denne Skintonic skulle være særligt god til at fjerne de bakterier der danner hudorme. Den virkede super forfriskende og min hud var dejligt blød.

Skintonic_shells_test

Øjenmaske fra Collagen
Jeg var ikke helt sikker på hvordan man skulle vende disse ved placering under øjnene, men på denne måde passede de ret godt til faconen under mine øjne. Disse skulle sidde i mindst 20 minutter og skulle gerne give et frisk pust til dine øjne, særligt hvis du lider af mørke render og linjer. Der bliver via denne maske tilført B5 vitamin til din hud der giver fugt og strammer op. Og jeg synes faktisk at jeg kunne se en stor forskel. Jeg skal helt sikkert bruge det igen næste gang jeg skal en tur i byen eller til en vigtig jobsamtale osv.

eye_collagenmask_crystal_gold

Til slut vil jeg blot skrive at jeg alt i alt er meget imponeret over alle 3 produkter, og at der helt sikkert er noget om snakken med alle de bloggere der roser black mask til skyerne. Den er virkelig effektiv og min hud er dejlig blød og stråler helt. Dog synes jeg ikke at det var helt smertefrit at fjerne den igen. Alle tre produkter kunne jeg sagtens finde på at købe igen, og jeg kunne forestille mig at jeg kunne gå hen og blive afhængig af øjenmasken.

Har du prøvet disse produkter? Har du andre produkter du vil anbefale?

Dette er et sponsoreret indlæg

4 comments

  1. Jeg er vild med billedstilen på din blog. Og rart at høre at produkterne virker. Jeg har ikke prøvet dem selv men har set dem før.

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s