10 Tips til at få langt sundt hår

hårDet har taget mig en evighed om at få så langt hår igen som jeg har lige nu. Jeg har nemlig en tendens til at klippe det kort netop som det går godt. Imidlertid har jeg altid haft et brændende ønske om at det skulle være rigtig langt – så nu gælder det om at holde nallerne fra saksen denne gang. Jeg sad på nettet og undersøgte om der var nogle gode tips til at få langt sundt hår, og jeg har besluttet at dele dem med jer. I er velkomne til at byde ind hvis i har flere.

1. Hos frisøren: Få dine spidser klippet. Det er vigtigt for at undgå slidt, spaltet og knækket hår, for hvis du undgår frisøren risikerer du blot at dit hår vil knække endnu længere oppe. Jeg selv har nærmest en frisør-skræk for jeg synes altid at de klipper så frygteligt meget af, men jeg er klar over hvad det betyder for håret at det er sundt og velholdt. Sørg for at komme til frisøren hver tredje måned. Et godt tip hvis du ikke har mange penge til frisør, er at se om der ligger en frisørskole i nærheden.

2. Hårvask: Først og fremmest anbefales det at man vasker sit hår så sjældent som muligt. Hver gang vi vasker vores hår fjernes de naturlige olier der beskytter hvert enkelt hårstrå. Forsøg derfor på kun at vaske det 2-3 gange om ugen.

3. Produkter: Brug nogle gode produkter til dit hår. Vælg en shampoo uden kemikalier og selikone da det vil udtørre dit hår og det vil knække lettere. Vælg desuden en shampoo der passer til din hårtype. Hvis du er i tvivl om hvilken type shampoo du skal vælge kan du spørge din frisør. Køb evt produkterne online, da de oftest findes her til en bedre pris. Det er vigtigt at du plejer dit hår, og hvis det har en tendens til at blive slidt og spaltet er det en god ide at bruge hårkur en gang i ugen.

4. Masser din hovedbund: Giv også dig selv en hovedbundsmassage flere gange om dagen hvis muligt. Dette vil sætte gang i blodcirkulationen og vil få dit hår til at gro hurtigere.

5. Når du børster hår: Lad være med at børste dit hår mere end nødvendigt, og slet ikke i vådt hår da dit hår er svagest når det er vådt. Vælg en god børste der skåner dit hår.

6. Undgå varme: Undgå så vidt muligt at bruge værktøjer som føntørrer, glattejern og krøllejern alt for ofte, da varmen fra disse værktøjer slider meget på dit hår. Det er en god ide at lade dit hår lufttørre, og find evt en frisure hvor dit hår er opsat og undgå helt at bruge glattejernet. Og hvis dette ikke kan undgås, da husk at bruge varmebeskyttelse for at beskytte dit hår.

7. Opsætning: Når du bruger elastikker anbefales det at det bliver dem uden metalplader på, da de kan knække dit hår.

8. Din kost: Din kost har stor indflydelse på sundheden af dit hår. Spis sundt og varieret og husk at drikke masser af vand. Spis masser af B vitaminer – dette styrker både dit hår og dine negle.

9. Undgå stress: Det anbefales at man undgår stress, da stress kan medføre hårtab.

10. Når du sover: Dit hår slides når du bevæger dit hovede på puden. Sæt dit hår op i en løs knold, da dette vil slide mindst på dine spidser når du sover.

bloglovin

4 comments

  1. Er enig med dig i alle tingene, undtagen den sidste.
    Det skader dit hår mere at sove med elastik, end det gør uden. Når du bevæger dig om natten, gnider håret sig op af puden, dit ansigt, og evt. din krop hvis det er langt – dette er ikke super skadeligt, men hvis du sætter det op i en elastik, så vil dit hår gnide sig op af elastikken, som er meget mere skadeligt.

    trendniq.blogspot.dk

    1. Der kan man bare se, det vidste jeg ikke. Mange af de steder jeg har læst for at hente inspiration til indlægget, er det som jeg har skrevet det. Men det du siger giver også god mening. Jeg vil undersøge det lidt nærmere :-)

  2. Ola
    Eu Tambem sofro com ceratocone e podem ter a certeza que a vemos a vida de outra forma devido a isto.

    Sofro de ceratocone desde os meus 18 anos que sei o que é viver com queratocone

    Ler o seu site ajudou-me muito pois infelizmente existem muitas pessoas que sofrem
    disto
    Boa sorte a todos os doentes como eu

    Abraço

  3. Som frisør må jeg simpelthen ryste på hovedet over, at man ikke må rede sit hår, når det er vådt, da det er mere sårbart…… Du er ikke den eneste der skriver det, det er en gang vås, tvært imod er håret mere elastisk når det er vådt, og langt sværer at knække.

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s